torsdag den 3. januar 2013

Mobilen kan hjælpe med vægttab

En ny amerikansk undersøgelse viser, at din mobil kan gøre din slankekur langt mere effektiv. Det eneste du behøver er en fornuftig koststrategi og et par gratis apps. Vi kigger nærmere på hvordan og hverledes i denne artikel. 


En helt ny undersøgelse fra Feinberg School Of Medicine i USA peger på, at din mobiltelefon kan være et stærkt kort på hånden, hvis du ønsker at tabe dig. 

Brugen af  apps, der holdt øje med kalorieindtag og aktivitetsniveau hjalp forsøgspersonerne med at tabe sig i gennemsnit 8 kilo. Og mest imponerende var det, at de ikke havde taget kiloene på et år efter. 

Mest effektivt var vægttabet hos de personer, der både brugte deres mobil og samtidig fik en kostrådgivning, men gruppen af overvægtige, der udelukkende bruge appen tabte sig stadig. 

Professor i præventiv medicin og leder af forsøget Bonnie J Spring fortæller; 

" Appen er vigtig fordi den hjælper folk med at regulere deres adfærd. Noget som er virkelig svært at gøre. De fleste af os har ingen ide om, hvor mange kalorier vi indtager og hvor aktive vi i virkeligheden er. Apps kan hjælpe med at give os den feedback, og lade os træffe de smarte beslutninger her og nu". 

Brug mobilen som træner 

Den helt store udfordring for alle, som ønsker at ændre livsstil, er at lave om på de indgroede vaner, som er skyld i overvægten til at begynde med. 

Og det er i denne sammenhæng, at din mobil er super handy. 

Ved at kunne overvåge dit kalorieindtag og aktivitetsniveau med en simpel bevægelse af tommelfingeren, er du altid i stand til at vurdere, hvordan du burde handle for at nå dit mål. 

Uanset hvor gode appsene er, så kræver et fornuftigt vægttab stadig et vist kendskab til kost og træning, og er du usikker på den slags, kan jeg anbefale at læse disse artikler:





Hvordan kommer jeg i gang?  

Appen som forskerne brugte er ikke tilgængelig for offentligheden, men der findes mange andre, som kan bruges.
Fx fandt jeg den appen Shapeup (Android) (Apple), som er gratis og fås på dansk. ShapeUp er en kalorietæller og træningsdagbog. Samtidig giver den adgang til løbe- og træningsprogrammer.


Endnu en spændende dansk app til at få styr på kosten er Bodybeat (Android) (Apple). Jeg har ikke selv brugt den endnu, men umiddelbart ser den god ud. Især dens visuelle side ser meget indbydende ud. Læs mere på Bodybeats hjemmeside

 Nike har også lave et superb træningsapp, der hedder Nike Training Club (Android) (Apple), hvor der kan vælges mellem utrolig mange forskellige øvelser. Appen er utrolig lækker at se på, og der er masser af flotte videoinstruktioner.
Jeg har tidligere nævnt appen Træn med Forsvaret (Android) (Apple), som også er rigtig god. Og samtidig med dansk instruktion og med mulighed for at få et skræddersyet træningsprogram.
Du kan læse mere om Træn med Forsvaret i min artikel Gratis Trænings-App fra Forsvaret

Flere lignende indlæg? 

Hvis du er interesseret i at læse flere lignende indlæg, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder.

Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder

9 kommentarer:

  1. Jeg læser med stor interesse dine forskellige indlæg og synes, du undersøger mange gode og nyttige ting. Har du kendskab til diverse hjemmetræningsmaskiner? Jeg tænker på Adidas Home Gym osv. Er de pengene værd? Skal man hellere tilmelde sig LOOP? Er der bestemte mærker, der er pengene værd, mens andre er for ustabile?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar.

      Du spørger ind til hjemmetræningsudstyr og cirkeltræningsconceptet LOOP, og hvad jeg tænker om det.

      Jeg har kigget på Adidas Home Gym maskinen og læst lidt om LOOP. Begge dele ser fornuftige ud, men det kommer helt an på, hvad dit mål er og hvem du er.

      Hjemmetræning kan være fantastisk. Jeg træner selv hjemme. Men det kræver, at du har en vis træningsviden og er disciplineret som bare pokker.

      Men strengt taget behøver du intet udstyr udover en måtte og et sjippetov for at få en intensiv træning. Brug fx en af de ovenstående apps, som alle bygger på kropsvægtøvelser.

      Der findes et væld af hjemmetræningsudstyr. Og rigtig meget af det er elendigt. Faktisk så meget af det, at jeg ikke vil anbefale dig at købe noget medmindre du har kendskab til udstyr generelt.

      Summasummarum er nok, at jeg skal have mere information om dig, før jeg kan anbefale noget.

      Slet
    2. Mest søger jeg svar på, om fx Adidas Home gym er pengene værd, eller det er noget billigt bras? Jeg har 25 km's kørsel til nærmeste fitnesscenter, hvilket også kræver selvdisciplin. Jeg ved godt, man kan meget med et sjippetov, løbesko og et par poser sand, men kunne alligevel godt tænke mig en træningsmaskine af en art?

      Slet
    3. Det forstår jeg godt. Træningslejren kan let blive en tidsrøver.

      Jeg kender ikke den specifikke maskine, du nævner, men prisen må i hvert fald ikke blive lavere, hvis du skal have en kvalitetsmaskine. Det er positivt, at der er 100 kg vægt til den, for med målrettet træning kan du hurtigt komme til at mangle modstand.

      Jeg vil være ked af at komme med en decideret anbefaling, da jeg ikke kender mere til dig og din træningsmål.

      Som minimum skal du ned og have en introduktion til maskinen. hvis du bor i nærheden af Aalborg kan jeg anbefale BM Fitness, som sælger fint udstyr, og der er mulighed for at prøve udstillingsudstyret.

      Slet
  2. Jeg kan også anbefale de apps der hedder 'Daglig træning'. De kan findes gratis på appstore (ved ikke om de også er til android). De fås både til mave, balder, ben, kondition, arme og noget yoga..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet.

      Hvordan bruger du så dine apps til træningen?

      Slet
    2. Jeg har faktisk en lidt sjov måde at bruge de apps på. Ud over min normale håndboldtræning (3-5 gange om ugen). Så har jeg lavet nogle sedler hvor der står navnet på alle de træningsapps jeg har. Så tre gange om ugen finder jeg de små sedler frem, trækker tre af dem og så går jeg ellers bare igang. Det er en meget nem måde at finde ud af hvad man skal, og man får også noget variation i træningen :-)

      Slet
    3. Super måde at gøre det på, Sara.

      Hvilke andre apps udover "daglig træning" bruger så ellers?

      Slet
  3. Jeg bruger også en der hedder 'ShapeUp' som kan hjælpe dig med at holde styr på dit kalorieindtag.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...